FAQ

Hvor mange søgeord skal jeg bruge?

Du bør bruge så mange søgeord, at dit markedsområde er grundigt dækket.

Afhængig af bredden af dit markedsområde, er et groft overslag:

Smalt markedsområde: 200 søgeordskandidater
Bredere markedsområde: 750 søgeordskandidater
Bredt markedsområde: 2000 søgeordskandidater

Formålet med søgeord er ikke bare at tage 5-10 forskellige ord der passer på din virksomhed og optimere efter dem.

I stedet skal det nøje undersøges hvilke ord din målgruppe bruger for at finde din virksomheds ydelser og produkter. Læs mere om hvordan de bedste søgeord findes.

Det er almindeligt, at der i en sådan undersøgelse indgår fra 200 til 2000 søgeordskandidater. Af disse kandidater udvælges et antal prioriterede søgeord efter særlige måle-, udvælgelses- og vægtningsmetoder. Det endelige antal prioriterede søgeord kan være alt fra 20 til flere hundrede.

De udvalgte søgeord bruges som grundlag for at oprette optimerede sider på dit website. Disse sider vil ranke højere i søgemaskinerne og dermed skabe mere relevant trafik til dit website.