Synlighedscheck

Er websitet synligt i søgemaskinerne?

Der findes en række metoder til at afgøre hvor synligt et website er på nettet og i søgemaskinerne.

Metoderne finder antal links til websitet, antal sider indekseret af søgemaskinerne og placering i SERPS for udvalgte søgeord.

Linkpopularitet
De 3 store søgemaskiner, Google, Yahoo og MSN, kan hver rapportere antallet af backlinks til en website eller til enkelte websider.

Links rapporteret af Google
link:http://www.dinwebsite.dk i Google viser antal backlinks websitet.

Resultatet er dog kun et lille uddrag af hvad Google har registreret. Derfor må Yahoo eller MSN benyttes for at få mere nøjagtige tal.

Links rapporteret af Yahoo
link:http://www.dinwebsite.dk i Yahoo viser antal backlinks til forsiden www.dinwebsite.dk.

Med søgestrengen linkdomain:www.dinwebsite.dk (uden ‘http://’) viser Yahoo summen af antal backlinks til forsiden www.dinwebsite.dk og til alle undersiderne.

Særligt for Yahoo er, at selv links som er omkranset af en <nofollow> tag bliver vist og medregnet.

Links rapporteret af MSN
link:www.dinwebsite.dk (uden ‘http://’) i MSN viser antal backlinks til forsiden www.dinwebsite.dk.

Søgestrengen linkdomain:www.dinwebsite.dk (uden ‘http://’) viser summen af antal backlinks til forsiden www.dinwebsite.dk og til alle undersiderne.

Antal indekserede sider
Søgestrengen site:www.dinwebsite.dk (uden ‘http://’) viser de sider som søgemaskinerne har optaget i deres indeks. Søgestrengen benyttes både i Google, Yahoo og MSN.

Placering i SERPS
Placering for udvalgte søgeord checkes enten ved simpel søgning med hvert søgeord eller ved at benytte særlige værktøjer.

Digital Point Solutions tilbyder et godt online værktøj til check af søgeordsplaceringer i resultatlisterne.

Placeringer dårligere end top30 i SERPS betyder som hovedregel, at siden vil blive fundet af meget få.

 

Hvordan er dit website’s synlighed lige nu?
Kontakt os og hør nærmere –
Jeppe Schrøder
Tlf. 40 52 15 79